Mærkerne fra konkursramte Alpha Cosmetics overlever
 
3. december 2010
 
 
Svigtende investorer var årsagen til, at Alpha Cosmetics A/S den 17. november 2010 blev erklæret konkurs efter at have brugt det seneste år på at samle en spændende palet af mærker. Den glædelige nyhed er, at mærkerne er blevet overtaget af Renanne ApS, som har opkøbt Alpha Cosmetics' resterende varelager og vil føre mærkerne videre på det danske marked. Den ene af stifterne af Alpha Cosmetics, Nicolas Vallat, fortsætter sit arbejde med mærkerne og vil fremover indgå som en del af teamet i Renanne.
 
Renanne ApS er en danskejet distributionsvirksomhed, som distribuerer bæredygtig og naturlig skønhedspleje, makeup, parfume og accessories. De økologiske mærker fra Alpha Cosmetics passer godt ind i Renannes eksisterende portefølje af mærker, som tæller bl.a. REN Skincare, Inika økologisk makeup og Rudolph Care. Renanne er søsterselskab til Conscience A/S, som distribuerer Jurlique, og som er medejer af Grön Green AB, der distribuerer Jurlique og Inika i Sverige.
 
”Den palet af brands, vi har købt, komplementerer perfekt vores hidtidige program, så vi har virkelig sat os i førersædet som Nordens vigtigste distributør af naturlig kosmetik,” udtaler direktør Anne Frølund.
 
Nicolas Vallat fra det konkursramte Alpha Cosmetics er glad for udfaldet af forhandlingerne. "Det har været en smertefuld proces at gå konkurs med vores virksomhed, men jeg er meget tilfreds med den nye løsning og forventer mig meget af det fremtidige samarbejde med Renanne-teamet. Leverandørerne af vores produkter har også taget godt imod løsningen og er fulgt med over i det nye regi," udtaler Nicolas Vallat.
 
Følgende mærker er overtaget af Renanne ApS:
Cattier
Honoré des Prés
Sama
Une Beauty
UVbio
Unmei
Plante System
Les Fleurs de Bach
Patyka
 
 
 
Honoré des Prés
Honoré des Prés lancerede i år We Love N.Y.-
duftene i bedste "perfume-to-go" stil