6 ud af 10 kvinder har negleproblemer - og de fleste ved ikke, hvordan de skal behandle dem.
Matas har gennemført en analyse i april 2011 blandt medlemmerne af Club Matas. 3.342 kvinder har besvaret i alt 14 spørgsmål om deres negleplejerutiner og negleproblemer, og her er analysens resultater:
64% af mere end 3.000 respondenter svarer i analysen "ja" til, at de oplever problemer med deres negle. Ud af denne gruppe er der 27%, der vælger at leve med problemerne, 11% der ikke ved, at der kan gøres noget ved problemerne, og 48% der ikke ved, hvilke produkter de skal bruge. Resten synes, det er for dyrt, eller også oplever de, at de produkter de tidligere har brugt, ikke har virket og derfor har de opgivet at afhjælpe problemer med tørre, svage og flossede negle.
"Vi er godt klar over, at det kan virke som lidt af en jungle, når man står og kigger på hylden med negleplejeprodukter," siger Brand Marketing Manager i Matas, Julie Briston. "Heldigvis hjælper navnene på Sally Hansens produkter med at finde orden i kaos, men vi har også lavet både en brochure og et produktkatalog, som man kan finde ude i butikken, der kan hjælpe én på vej mod sundere, stærkere negle," fortæller Julie Briston, der understreger, at personalet også er kompetent og meget gerne vil hjælpe forbrugerne med at finde det rigtige plejeprodukt.
Analysens øvrige resultater
85% af respondenterne bruger neglelak.
38% bruger underlak.
43% bruger overlak.
38% lægger ny neglelak én eller flere gange om ugen.
9% går på klinik for at få lavet manicure.
64% oplever, at de har problemer med deres negle:
-
Af dem er der 55%, som har tørre negle, der knækker nemt.
-
43% oplever, at deres negle er bløde og flosser.
-
53% oplever, at neglebåndene er tørre, flossede eller hårde
-
50% forsøger at afhjælpe problemerne med plejeprodukter.
Kilde: Matas/Sally Hansen