Aveda indgår partnerskab med ny distributør i Danmark
Samtidig med åbningen af det nye Beauty Avenue Aveda Lifestyle Salon & Spa på Frederiksberg (læs mere
her), har Aveda indgået samarbejde med en ny distributionspartner i Danmark, Avision Group. Med åbningen af landets første Aveda Lifestyle Salon & Spa planlægger Aveda at udvide sin tilstedeværelse på det danske marked gennem et eksklusivt distributionsnetværk af salon-partnere.
"Lige som succesen fra andre europæiske markeder, vil Avedas distribution i Danmark være baseret på styrken af forretningspartnerskaber med saloner," siger Jesper Westphal Andersen, administrerende direktør i Avision Group. "Vores salon-partnere er dybt forpligtede til at arbejde med produkterne af højeste kvalitet og med plante- og blomsterbaserede ingredienser, og Avision Group ser frem til et mangeårigt partnerskab med Aveda."
Jesper Westphal Andersen fortæller endvidere, at der i vurderingen af, om der skal indgås partnerskab med en salon, vurderes om salonen passer til Avedas koncept, og der lægges vægt på service, miljøbevidsthed og social ansvarlighed. Salonens grundværdier skal passe til Avedas mission (se nedenfor), hvor kunderne bl.a. altid kaldes for gæster.
Ud over Aveda vil Avision Group også varetage distribution og markedsføring i Danmark af Bumble & Bumbles produkter.
Avedas mission
Aveda siger: Vores mission er at tage vare på den verden, vi lever i, fra produkterne vi fremstiller til den måde, hvorpå vi bidrager til samfundet. Hos Aveda stræber vi efter at være et forbillede for miljørigtig ledelse og ansvarlighed, ikke bare i skønhedsverdenen men over hele verden.
Om Aveda
Aveda, der blev grundlagt i 1978, udvikler effektive, plantebaserede produkter til professionelle i skønhedsindustrien og forbrugere. Firmaet stræber vedvarende efter at gøre forretning på en miljøansvarlig, bæredygtig måde. Med hovedsæde i Blaine, Minnesota, USA, fremstiller Aveda nyskabende plantebaserede hårpleje-, hudpleje-, makeup- og livsstilsprodukter, som forhandles hos Aveda Experience Centers samt hos mere end 7.000 hårsaloner og spaer i mere end 30 lande.