Optimistisk detailhandel
 
9. april 2011
Tilmelding til nyhedsbrev
 
 
Detailhandelen er optimistisk på længere sigt
 
Dansk Erhverv har foretaget en medlemsundersøgelse, der viser, at detailhandelen forventer stigende omsætning i 2011, men vil se tiden an, før den omstiller forretningsgangene til fremgangen i omsætningen.
 
De første måneder af 2011 har ikke været for gode for detailhandelen, men forventningerne til resten af året er mere positive. Det viser en ny medlemsundersøgelse, som erhvervsorganisationen Dansk Erhverv har foretaget.
 
41% af virksomhederne forventer en faldende omsætning i første kvartal 2011 sammenlignet med 4. kvartal 2010, mens 51% af de adspurgte forventer, at den samlede omsætning for 2011 vil stige i forhold til 2010.
 
"Vi ser et tydeligt billede af, at butikkerne har haft en hård start på året, men at det vender inden 2011 er omme. Det er rigtig positivt, at over halvdelen af burikkerne er positive på længere sigt," siger markedsdirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft.
 
Ikke flere ansatte eller investeringer
"Vores undersøgelse viser imidlertid også, at detailhandelen - trods de positive forventninger til resten af året - tøver med at ansætte flere og øge investeringerne. Netto er det kun 1% af virksomhederne, som forventer, at antallet af ansatte vil stige i 2011, mens 6% forventer stigende investeringer i år. Meget tyder altså på, at detailhandelen regner med at kunne håndtere den lille fremgang ved at trække på uudnyttet kapacitet," siger Henrik Hyltoft.
 

 
 
Kilde: Dansk Erhverv