Forskere fra The Brown University, Rhode Island, har opdaget at hudceller indeholder en langt mere sofistikeret forsvarsmekanisme mod UV-stråler end først antaget.
Forskerne mener, at den fotosensitive receptor kendt som rhodopsin er grundlæggende den samme metode , som øjet bruger til at opdage lys, hvilket giver en langt hurtigere og mere effektiv respons i huden på UVA-stråler, end tidligere forskning har vist.
Derfor mener forskerne, at denne opdagelse viser, at hudens receptorer yder en større grad af beskyttelse mod de skader på DNA'et, som kan føre til fotoældning og øget risiko for hudkræft.
Indtil nu har forskerne kun kunnet vise, at melanin-produktionen fremkommer i løbet af nogle dage efter, at huden har været udsat for UVB-stråler, og på det tidspunkt er skaden på hudens DNA allerede sket.
Beskyttelsen mod DNA-skader sker inden for timer
Forskerne mener, at disse fotosensitive receptorer udløser produktionen af melanin inden for få timer, hvilket er meget hurtigere end man tidligere mente, og det kan have væsentlig betydning for den fremtidige udvikling af solbeskyttelses-formuleringer.
"Lige så snart du træder ud i solen, ved din hud, at den udsættes for UV-stråling," siger senior report author Oancea. "Dette er en meget hurtig proces, hurtigere end noget vi har vidst tidligere."
Forskningen har også vist, at det mere er UVA-lys end UVB-lys, der stimulerer rhodopsin i melanocytterne.
Kilde: cosmeticsdesign-Europe.com