Da finanskrisen brød ud, befandt verden sig midt i et forbrugsboom. Eksperter og samfundsdebattører diskuterede, hvorvidt bankkrak, arbejdsløshed og økonomisk nedtur ville få forbrugerne til at tænke mere på bæredygtighed og livets grundlæggende værdier og dermed ændre livsværdier.
I dag konstaterer eksperterne, at danskerne ikke har ændret værdier, skriver berlingske.dk. Danskerne har ændret adfærd. De forbruger mindre, sparer mere op, køber second hand og gifter sig mindre. Ikke fordi de har ændret værdier, men fordi de er usikre på fremtiden. De vil have noget på kistebunden, hvis krisen skulle ramme dem, men når krisen er ovre, vil de igen forbruge løs.
"Danskerne ændrer adfærdi, fordi de er bekymrede. Og så finder de en melodi og en fortælling, der passer til. Vi forklarer vores ændrede forbrug med, at vi har ændret holdning, men jeg tror ikke, at det stikker dybt. Hvis økonomien og arbejdsmarkedet vender, så kan det være, at vi ikke længere gider stå på loppemarkedet. Jeg tror ikke, at vi har ændret vores værdier. Det handler om følelser. Vi er usikre og bange på grund af krisen," siger forbrugerøkonomi Ann Lehmann Erikchsen fra Nordea.
"Danske forbrugere er blevet mere bevidste om, at de er materielle," siger Eva Steensig, sociolog og indehaver af virksomheden Lighthouse Cph, "men de er ikke blevet mindre materielle som følge af finanskrisen. Krisen har fået os til at tænke mere over, hvad vi køber og investerer i. Nogen af de lidt drømmende projekter som rejser, oplevelser og nyt køkken bliver sat på hold, og man siger: Nu sørger vi for, at der er ro på, at vi kan betale regningerne, og at vi beholder vores arbejde, og så selvrealiserer vi senere," siger Eva Steensig.
Det er professor Søren Askegaard, der er leder af forbrugeradfærdsforskningen på Syddansk Universitet, enig i. Han mener ikke, at krisen blot er en økonomisk krise, men også en psykologisk krise:
"Kriser åbner for forandringer, men samfund er som helhed meget konservative. Der var nogle åbninger, da krisen startede, hvor man begyndte at diskutere vækstideologien og den ubæredygtige globale udvikling, men da det så viste sig, at krisen måske ikke var lige så slem, som man frygtede, så holdt vi op med at tænke i de baner," siger han.
Kilde: b.dk
