Ved en ændring af markedsføringsloven pr. 1. juli 2011 bliver brug af rabatkuponer og konkurrencer, lodtrækninger o.l. tilladt i markedsføringen, forudsat tilbudsbetingelserne er klare, tydelige og let tilgængelige, og forbrugerne i øvrigt ikke bliver vildledt.
Lovændringen finder sted som følge af, at EU-Domstolen i en række domme i løbet af 2009 og 2010 har fastslået, at specialforbud i lighed med de danske forbud ikke længere kan opretholdes som følge af direktivet om urimelig handelspraksis. Direktivet skal sikre ensartede markedsføringsregler på fælleskabsplan, herunder ved brug af salgsfremmende foranstaltninger, som fx gaver (tilgift), rabatter, konkurrencer, slagtilbud og bonusprogrammer. Ifølge EU-Domstolen kan markedsføringsforanstaltninger kun forbydes, hvis de enten udtrykkeligt fremgår af direktivets bilagsliste vedrørende forhold, som under alle omstændigheder anses som urimelige, eller hvis de ud fra en konkret vurdering anses for at være direktivstridige.
Medlemsstaterne kan derfor ikke have mere restriktive regler end dem, der fremgår af direktivet, og et generelt forbud mod brug af rabatkuponer, konkurrencer o.l. følger ikke af direktivet. Lovændringen finder derfor sted for at sikre, at markedsføringsloven er i overensstemmelse med EU-direktivet.
Generelt gælder det, at såkaldte ”salgsfremmende foranstaltninger”, som fx rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, skal markedsføres på en måde, så tilbudsbetingelserne er klare, tydelige og let tilgængelige for forbrugeren.
Hvilke oplysninger om tilbudsbetingelserne, der skal gives, er afhængig af den konkrete situation. Generelt gælder det dog, at forbrugeren skal have alle væsentlige oplysninger for at kunne vurdere værdien af tilbuddet.
Når det gælder rabatkuponer, vil det som oftest være væsentligt at oplyse, hvem der er rabatudsteder, hvilke betingelser/begrænsninger, der er knyttet til rabatten, og hvorledes rabatten opnås og indløses. Ved købsbetingede konkurrencer vil det oftest være af betydning for forbrugeren at kende de nærmere konkurrencebetingelser og vilkår, præmiens værdi og gevinstchancen mv.
Både når det gælder rabatkuponer, købsbetingede konkurrencer og andre former for prismarkedsføringer, fremgår det af Forbrugerombudsmandens vejledning om prismarkedsføring, hvordan en virksomhed må reklamere med nedsatte priser, rabatter og slagtilbud mv.
− Kritikerne vil sige, at vi nu skal forvente et kuponhelvede, mens støtterne vil mene, at vi opnår bedre muligheder for at lave målrettet og differentieret markedsføring, siger Frank Bøggild, partner og advokat hos Kromann Reumert.
Uanset om man er for eller imod liberaliseringen, vil en vedtagelse medføre en øget forskelsbehandling mellem kundegrupper. En fordel, set fra virksomhedernes side, er, at effekten af markedsføringen bliver lettere at måle, fordi det bliver langt lettere at registrere, hvilke kuponer og medier, der har haft effekt. Ikke mindst fordi ny teknologi gør det muligt ikke kun at bruge traditionelle klippe-klistre-kuponer, men også fx scanning af stregkoder.
Men liberaliseringen åbner også for øgede muligheder for krydssalg mellem egne brands og forskellige salgskanaler − fx rabat ved næste køb i netbutik, når du har været i en fysisk butik − og eksterne samarbejder a la ”vis din biografbillet og få rabat på din burger”.
Andre muligheder kan være location-based marketing, hvor forbrugerne får en e-mail med besked om, at der lige nu er 20 pct. rabat på trøjer i den nærliggende tøjbutik. Flere af tiltagene kan dog rejse persondataretlige udfordringer.
”Prisen” for de nye muligheder er, at Folketinget samtidig skærper kravene til de oplysninger, forbrugerne skal have, når der benyttes fx rabatkuponer og præmiekonkurrencer, og måden de skal have oplysningerne på.
Du kan læse mere om ændringerne af markedsføringsloven på Forbrugerombudsmandens hjemmeside:
Forbrugerombudsmand Henrik Øe
Kilder: Forbrugerombudsmanden, forbrug.dk og business.dk
