Forbrugerombudsmanden arbejder på en ny vejledning om markedsføring af økologiske produkter. Som forholdene er nu, kan producenter fuldt lovligt kalde fx kosmetiske produkter økologiske, når blot en lille procentdel af ingredienserne er økologiske.
Ifølge organicmonitor.com har Forbrugerombudsmanden foreslået, at økologiske produkter skal være baseret på 100% økologiske råvarer, eller at de skal opfylde kravene hos de anerkendte europæiske certificeringsvirksomheder. Forbrugerombudsmanden er i dialog med kosmetikindustrien og interesseorganisationer med henblik på udarbejdelse af en vejledning om etiske og miljømæssige påstande i markedsføringen.
Vejledningen var forventet færdig i efteråret men er i skrivende stund endnu ikke klar.