Internationalt er kosmetikbranchen på vej ud af krisen
Ifølge analysefirmaet Euromonitor International har det globale marked for kosmetik og personlig pleje vækstet med 5% i 2010 efter et par år med tilbagegang i 2008-2009.
Især det selektive marked blev hårdt ramt af finanskrisen, men Euromonitor påpeger flere tegn på, at flere nøglemarkeder er på vej tilbage til forbrugermønstret fra før krisen.
Det selektive marked har globalt haft en vækst på 2,5% i 2010, og i USA, Storbritannien og Tyskland vækstede det selektive marked mere en massemarkedet.
Kina har mere en fordoblet sin andel af det selektive salg og forventer, at den udgør 18% af det selektive salg globalt i 2015.
Der ses i øjeblikket en transformation fra massemarkedsprodukter til såkaldt masstige produkter (en blanding mellem massemarked og prestige).
Mange vestlige markeder, og især hårdt ramte markeder i Europa, kæmper fortsat med krisens følger som økonomisk usikkerhed og høj arbejdsløshed. Euromonitor understreger, at det i disse markeder er vigtigt at tilbyde ekstra værdi til forbrugerne for at bibeholde eller øge sin markedsandel, når forbrugernes økonomi er udfordret af arbejdsløshed og lavere købkraft.
Kilde: cosmeticsdesign-europe.com