Nyt internationalt studie i parfumeallergi 
 
5. juni 2011
 
Tilmelding til nyhedsbrev
 
Et globalt studie i udbredelsen af kontaktallergi forårsaget af parfumer er igangsat af amerikanske Research Institute for Fragrance Materials (RIFM).
 
Studiets første fase er offentliggjort i en artikel i Dermatology og blev udført af The European Dermato-Epidermiology Network (EDEN). Det er første gang, kontaktallergi over for parfume undersøges globalt i befolkningen af RIFM.
 
Europæisk fase gennemført, USA er næste fase
Den første fase var Europa, og den er nu gennemført. Næste fase er at udføre en tilsvarende undersøgelse i USA i 2012. Når alle data er samlet sammen, har RFIM planer om at offentliggøre resultaterne som del af en en komplet global undersøgelse, der skal give et detaljeret billede af parfumeallergi worldwide.
 
Studiet er baseret på lappetests, som er blevet standardiseret i et stort antal testcentre.
 
Stadig tvivl om parfumeallergi
I 2009 hævdede det italienske Centro Dermotologica, at allergiske reaktioner over for parfume i kosmetik var faldende takket være forbedringer i produkternes formler.
 
Skønt parfumeallergikere fortsat siger, at duftinhalation kan udløse allergisymptomer, siger nogle videnskabsfolk, at det ikke er videnskabeligt bevist.
 
Bekymringerne om parfumeallergi har været udbredt i Nordamerika, hvor der i flere år har været kampagner for at gøre offentlige områder parfumefri. Der er bl.a. indført forbud i en række institutioner, herunder skoler, universiteter og hospitaler i USA.
 
Kilde: cosmeticsdesign-europe.com