Videnskabsfolk fra Rice University i Texas har fundet en ny metode til at lave syntetisk kollagen, som kan bruges i kosmetik.
Kollagen bruges i mange hudplejeprodukter, og forskerne mener, at den syntetiske kollagen kan være anvendelig til regenerering af nyt væv og organer fra stamceller.
"Vores arbejde er vigtigt af to grunde," siger Rice's Jeffery Hartgerink, hovedforfatter til det nye dokument om forskning i naturkemi. "Vores slutprodukt ligner oprindelig kollagen mere end noget andet tidligere produceret, og vi skaber materialet ved anvendelse af en selvproducerende proces, som er bemærkelsesværdigt lig de processer, man finder i naturen."
Forskerne skal nu i gang med at vurdere, om celler kan leve og vokse i det nye materiale og, om det opfører sig på samme måde i kroppen som kroppens oprindelige kollagen gør. Hartgerinsk forventer, at de kliniske forsøge vil tage mindst 5 år.
Kollagen er det protein, der findes mest af i kroppen og er en nøglekomponent i meget væv, herunder også hud, sener, ligamenter, brusk og blodkar.
Kollagen fra dyr - som kan indeholde en vis immunologisk risiko - er den mest anvendte form for kollagen i mange kosmetikprodukter i dag såvel som i plastisk og kosmetisk kirurgi.
Til trods for mængden af kollagen i kroppen er genskabelsen af kollagen ikke let for forskerne, og Rice's forskere mener, at det skyldes den kompleksitet, kollagen viser på forskellige niveauer. Kollagenfibre er lavet af millioner af proteiner kaldet peptider. Lige som et net kan kollagenfibre danne tredimensionelle strukturer kaldet hydrogels, som indfanger og holder på vand.
"Vores supra-molelkyler, fibre og hydragels danner en vej til kroppens naturlige kollagen, men vi starter med kortere peptider," siger Hartgerink og forklarer, at hans team har brugt adskillige år på at skabe et design til peptiderne.
Kilde: cosmeticsdesign.com