Foråret er endelig kommet, og makeuppen sprudler af de skønneste farver.
Retro, pop-art og polka-prikker fra Lancôme
Lancôme makeupartist og kreative direktør Aaron De Mey har ladet sig inspirere af 60'ernes feminine look, da han skabte forårslooket "Ô My Rose!" Koraltoner blander sig med dybe, blågrønne petroleumsfarver. Stjerneproduktet BaBy Kiss er mere end en læbestift - det er et magisk farvekridt, der glider let hen over læberne og giver munden indbydende holdbar koralfarvet glans. Øjenfarverne er aqua-petrol, som kan bruges til grønne smokey-eyes, og kobbertoner, der får øjnene til at knistre i forårssolen. Læberne bades i koral, kobber og sandfarver. Til neglene fås både aqua-petrol og glitrende guldglimmer.
Cool forårsfarver fra M.A.C.
"It's really about wearing colour with a cool factor," siger M.A.C. om forårslooket "Dye a Tribe". Laksefarvede læber, ferskenfarvede kinder. Rød, fuchsia og pink til negle, læber og kinder med et strejf af gylden kobber til øjnene.
Juiced Up med Clinique
Juiced Up Colour hedder Cliniques forårslook 2010 med blide og naturlige farver til øjne og kinder samt saftige, sunde farver til læberne. Fresh Picked Allover Colour og Eye Shadow byder på bærfarver med et let shine til øjne og kinder. Den nye Vitamin C Lip Smoothie Antioxidant Lip Colour giver læberne glans og plejer samtidig med vitaminer og antioxidanter fra bl.a. granatæble og açaíbær. Fås i 6 fugtgivende - og klæbefri - versioner.
The Body Shop bruger naturens farver
Nature's Colour Collection hedder forårslooket fra The Body Shop. Farverne er kontrastfyldte med en blanding af disede forårsfarver og tindrende koralfarver til kinderne, funklende blå og grønne nuancer til øjnene og en blanding af bløde og glansfulde nuancer til læberne med et strejf af fersken og pink.
Perfectly Nude fra Jane Iredale
”En sund hud er den smukkeste makeup”, siger Jane Iredale og lancerer forårets makeuplook Perfectly Nude. Lip Fixation slår to fluer med ét smæk og indeholder læbefarve og lipgloss i ét i sand, koral og orange nuancer. Eye Shadow Kittet er en palet med 5 naturlige forårsnuancer, og Mineral Bronzer blender to solkyssede farver og giver strålende glød.
Blide forårsfarver fra Dennis Knudsen
Dennis Knudsen er til forårslooket fra INK by Dennis Knudsen blevet inspireret af de bløde, naturlige farver, som kendetegner foråret. Blommefarvede nuancer fremhæver øjenfarven på raffineret vis, og læber og negle er holdt i sensuelle, støvede nuancer i den bløde farveskala.
Forårslook fra GOSH fyldt med mystik og farverig udstråling
GOSH Special Eye Shadow Collection er nye øjenskygger, som er bagt på keramiske plader, hvilket giver en helt unik kvalitet. Øjenskyggerne er super bløde med et højt indhold af perler og en stor farvemæthed. Øjenfarverne i forårslooket er mørkeblå, lyseblå, orange og lime samt en kombination af koral pink, bordeaux, lilla og grå. Til læberne er farverne røde, koral og orange, med et touch af syren i glossen. Neglelakkerne i forårslooket er Hot Coral og Gypsy Blue.