Giv skønne gaver
At få en gaveæske med lækre dufte, velgørende hudpleje eller flot og forførende makeup vil glæde enhver, og udvalget er i øjeblikket stort og for enhver smag. Her kan du finde inspiration og dejlige gaveidéer.
Giorgio Armani har mange lækre æsker både til kvinder og mænd, fx den nye dameduft Acqua di Gioia EdP og bodylotion til en vejledende pris på kr. 330,00. Værdi kr. 435,00. Også herreduften Acqua di Gio kommer i flere versioner, bl.a. med EdT og Deo Spray til en vejledende pris på kr. 410,00 (værdi kr. 500,00).
Estée Lauder er berømt for sine store værdibesparelser på julegaverne. Se bare på Beauty Boxen, som fås i stormagasinerne: En flot guldtaske med et overvældende indhold af makeup til øjne og læber samt pensler og renseprodukt. Den vejledende udsalgspris er kr. 795,00, men værdien er kr. 3.600,00!
Origins har samlet 6 bedstsælgere i ét sæt med med bl.a. GinZing, Modern Friction og Starting Over-produkter til en vejledende pris på kr. 495,00. Værdi kr. 1.128,00.
Elizabeth Arden har mange dejlige gaveæsker, fx Ceramide Plump Perfect sæt med antiage-pleje til ansigtet. Sættet indeholder dagcreme, natcreme og øjencreme til en vejledende pris på kr. 649,00. Værdi kr. 1.005,00.
The Body Shop har et stort udvalg af gaveæsker, og fælles for dem alle er, at de spreder glæde flere steder – selvfølgelig hos modtageren af gaveæsken, men også hos de samfund i verden, der har bidraget med råvarer og produktion takket være The Body Shops Community Fair Trade handelsprogram. Luksusversionen af en gaveæske fra The Body Shop er The Big Box of Joy til kr. 695,00 (vejl.) med plejeprodukter fra top til tå.
Yves Rochers bud på en julegave er fx et hammam-sæt til afslapning og velvære med en maske af marokkansk ler til hud og hår, en orientalsk massage-eliksir og en kam til at rede håret med masken i. Hele herligheden koster 189,00 (vejl.).