Nyhed
 
10. februar 2011
 
Tilmelding til nyhedsbrev
 
Ny deodorant-teknologi fra Nivea
 
Efter 7 års forskning har Beiersdorfs forskere udviklet en ny generation deodoranter, der ikke efterlader hvide mærker på mørke tekstiler eller gule pletter på lyse tekstiler.
 
Deodoranter kan give to former for pletter på tøj: De hvide mærker, der kan ses på mørke tekstiler straks efter anvendelse. Disse er hovedsageligt rester fra de antiperspirant-salte, der anvendes i deodoranten. De kan være en midlertidig gene, men er generelt forholdsvis lette at vaske af, forklarer Dr. Stefan Biel fra Beiersdorfs team for forskning og udvikling. Allerede i 2005 lykkedes det Nivea at løse dette problem ved at ”dække” antiperspirant-saltene med en olie, der fungerer som en slags camouflage og gør saltene usynlige, fortæller Beiersdorfs laboratorium.
 
Den anden type pletter – de gullige pletter i området under armen på lyse tekstiler – kommer frem med lidt forsinkelse og ikke med det samme efter anvendelse af deodoranten – og først efter flere vaske. De antiperspirante virkestoffer og sveden absorberes i tekstilet og interagerer med vandet og vaskepulveret, især ved lave temperaturer.
 
Vaskepulveret kan ikke længere fjerne dem fra tøjet, og de ses mere og mere tydeligt i takt med, at fibrene bliver hårde. Produktudviklerne hos Nivea har sammen med tekstileksperterne på Hohenstein Instituttet fundet årsagen til og løsningen på problemet. Løsningen blev en form for beskyttelse omkring tekstilfibrene, der forhindrer de substanser, der giver pletter, i at nå frem til dem og trænge ind i dem. Resultatet er en helt ny tekstilbeskyttelsesteknologi, og denne nye teknologi kombineres med Niveas 48 timers usynlig antiperspirant deodorantbeskyttelse i den nye deodorantserie til mænd og kvinder: Invisible for Black & White, der fås som både spray, roll-on og stick til kr. 33,95 (vejl.).
 
Deodoranterne fås i butikkerne fra uge 10, 2011.
 
 
Nivea Invisible for Black & White