Nye navne på stjernehimlen
Hugo Boss har indfanget Orlando Bloom som ansigt for den nye herreduft fra Boss Orange, der lanceres sidst på året. Den überpopulære skuespiller – kendt fra store film som Ringenes Herre og Pirates of the Caribbean – er også en aktiv spiller inden for velgørenhed, hvor han bl.a. udfører et stort arbejde for Unicef.
Natalie Portman skal være det nye ansigt for Dior. Det er første gang Natalie Portman samarbejder med et kosmetikmærke. Den smukke skuespillerinde har både en Golden Globe pris og en Oscar-nominering bag sig og vil nu lægge ansigt til Diors kampagner.
Lancôme præsenterer en af verdens smukkeste kvinder som det nye ansigt for Trésor – nemlig Penélope Cruz. ”Siden jeg var en lille pige har jeg være fascineret af Lancôme. Jeg var meget betaget af Lancômes reklamer med Isabella Rosselini. Det var noget helt særligt, så elegant og magisk,” siger Penélope Cruz om sit forhold til Lancôme. Samarbejdet med stjerne-skuespillerinden skydes i gang med en ny Trésor-kampagne senere på året.
Gerard Butler er netop blevet international spokesperson for L'Oréal Paris' herreserie Men Expert og skal i første omgang repræsentere Hydra Energetic linjen. Den skotske skuespiller har en række filmsucceser bag sig som blandt andet Tomb Raider 2, Dear Frankie, Phantom Of The Opera og ikke mindst rollen som Kong Leonidas i filmen 300.
Også under de hjemlige himmelstrøg kan vi præsentere nye spokespersons i kosmetikbranchen: Herre grooming mærket Sportique har netop indgået aftale med den danske danser, sanger og skuespiller Silas Holst som lokal ambassadør for Sportiques hud- og kropsplejeserie.
Ligeledes Vild med Dans-dommer Allan Tornsberg skal fremover lægge ansigt til Emmery Skin Cares kampagner. Den internationalt anerkendte danser og koreograf er til dagligt bosiddende i USA men lægger ofte vejen forbi sit hjemland, ikke mindst når en ny sæson af Vild med Dans starter i efteråret.