Nyhed
16. december 2011
 
Tilmelding til nyhedsbrev
 
Hampen er tilbage!
 
Efter massivt pres fra de danske kunder har The Body Shop internationalt besluttet at tage ansigtscremen Hemp Face Protector tilbage i butikkerne verden over efter, at produktet ikke har kunnet fås i halvandet år.
 
"Vi har fået mange mails og er blevet ringet op af fortvivlede kunder, der var desperate over, at den eneste ansigtscreme, som de kunne tåle, var blevet taget af hylderne. Vi havde flere kunder, der fortalte, at de nu havde støvsuget lageret for Hemp Face Protector i samtlige butikker for at få de sidste cremer på markedet," fortæller Marianne Gulløv, PR Manager hos The Body Shop. Og hun fortsætter: "Det er så dejligt, at vi nu kan glæde kunderne med at fortælle, at den er tilbage. For dem der ikke kan tåle andre cremer, vil det nok føles som en lille julegave".
 
The Body Shop HempHemp Face Protector er en del af Hemp-serien, der derudover også består af plejende produkter til krop, hænder og fødder. Serien er meget populær, da hampfrøoliens helende egenskaber hjælper på revner og sprækker i huden. The Body Shop var de første i skønhedsbranchen, der brugte hampfrøolie i cremerne.
 
Hamp var i oldtiden verdens mest dyrkede afgrøde og har været brugt på mange måer siden år 1000 f.kr. Man brugte hampen til at rense og blødgøre huden, til medicin, til papirmasse, reb, tekstiler og mad. Kunstnere som Rembrandt og Van Gogh brugte den tilmed som lærred, når de skabte deres værker. Hamp forveksles ofte med marihuana, men hamp dyrkes på en måde, som gør, at den ikke indeholder de narkotiske egenskaber som marihuana.
 
The Body Shops dyrkning af hamp skaber et eksistensgrundlag for de Community Fair Trade leverandører, der leverer hampfrøolien til The Body Shop for fair priser.
 
Hemp Face Protector koster kr. 130,00 (vejl.). Hvis du vil have fingrene i Hemp Face Protector og ikke har tid eller mulighed for at besøge en The Body Shop butik, kan du nu også handle hos The Body Shop på nettet i deres nye webshop på www.thebodyshop.dk med samme fordele som i butikkerne, kundeklubrabat og gratis levering ved køb over kr. 350,00. Når du handler hos The Body Shop støtter du marginaliserede samfund rundt omkring i verden, da 80% af The Body Shop produkterne indeholder Community Fair Trade ingredienser.
 
 
 
 
Nærmeste forhandler oplyses på tlf.nr. 70 25 22 26.