Trends og tendenser 
 
 Efterår 2009
 
 
 
Sæsonens musthaves
 
Det er blevet efterår, og hud og hår skal plejes ekstra godt efter sommerens dejlige - men udtørrende - sol. Der er hjælp at hente i efterårssæsonens musthaves.
 
 
Genopbyg huden om natten
Det er om natten, huden regenereres, og den proces hjælpes rigtig godt på vej af Shiseidos Future Solution LX Total Regenerating Cream. Et luksuriøst musthave, hvis man under sin hud det bedste.
 
 
 
Beskyt og fugt huden om dagen
Om dagen har eftersommerens hud brug for næring, pleje og genopbygning. Det kan fås med Avènes Extremely Rich Compensating Cream med hele 61% termal-kildevand.
 
 
 
Håret
Dennis Knudsens Detox Shampoo beriger håret med antioxidanter og hjælper med at genopbygge håret. Ekstra pleje og glans fås med Nutrition & Shimmer fra L’Oréal Paris, som også beskytter og fremhæver lyse striber, så sommerlooket kan bibeholdes.
 
 
 
 
Kroppen
Hvis man har lidt aftersun til overs fra sommeren, er det en god idé at fortsætte med den, efter sommerferien er slut. Clarins After Sun Skin Soothers genskaber hudens barriere, beskytter cellestrukturen og reaktiverer kollagensyntensen for at forebygge for tidlig ældning.

 
Dufte
Popsangeren Avril Lavigne lancerer sin første duft – Black Star,
 og den er bare et musthave i efteråret med delikate gourmetnoter og frugtakkorder. Og til aftenbrug og fest er Nina Riccis nye duft Ricci Ricci fantastisk med sine sensuelle og forførende duftnoter bygget op omkring belle de nuit blomsten.
 
 
 
 
Teint
Forlæng sommerens sunkissed look med Too Faced Chocolate Soleil Matte Bronzing Powder, en bronzefarvet pudder, der indeholder chokoladepudder - og også dufter af chokolade!
 
 
 
 
Læberne
Læberne skal plejes ekstra godt efter sommerens udtørrende sol, og når klimaet ændrer sig i efteråret. Græske Korres har lanceret deres makeupserie i Danmark, og her er dekorativ pleje af tørre læber: Lip Butter fugter læberne og giver en blank finish. Cherry Lip Gloss gør læberne bløde og velplejede med en naturlig glosseffekt.
 
 
 
Øjnene
Der skal knald på øjnene til efteråret. Eyelineren skal være markeret og præcis, og musthave produktet til det formål er en eyelinerpen. WetnWild Mega Eyes Defining Marker flydende eyeliner har en blød filtspids, så det er let for enhver at skabe markerede øjne. Der skal også maksimal effekt på vipperne, og det er lige hvad L’Oréals nye Telescopic Explostion Mascara skaber med den nydesignede kuglerunde børste, der gør påføringen præcis og når ind til de mindste vipper. Blå øjenskygge er en del af efterårets farver, og Sante Naturkosmetik byder på en palet med 3 nuancer.
 
 
 
 
 
Neglene
Neglene er som regel flotte og velplejede, når vi kommer hjem fra sommerferie, men det er ikke altid, at det holder så længe. For at undgå tørre og flossede negle skal de plejes med en god negleolie. Depends avocado-olje trænger ned i neglen og neglebåndet, stimulerer cellefornyelsen og fremmer neglens vækst.
Når det så er gjort, så er det tid til en rigtig flot neglelak. Casuelle lancerer en superflot metallic pink!
Når neglelakken skal fjernes igen, er sæsonens musthave neglelakfjerner Depends miljøvenlige neglelakfjerner, der  er mild mod neglen og samtidig 100% biologisk nedbrydelig og skånsom for ozonlaget. Det er et politisk korrekt musthave produkt i dette efterår, som står i klimakonferencens tegn.
 
 
 
 
 
God behandling
Som toppen af kransekagen skal sommerens skader udbedres med en god ansigtsbehandling som fx en frugtsyrebehandling. Fire & Ice behandlingen med iS Clinicals produkter retter op på pigmentskaderne, der er kommet i sommerens løb. Først behandles med en anti-aging, resurfacing og cellefornyende maske, der gør huden varm og brændende. Derefter dulmes med den kølende genopfriskende, lindrende og hydrerende Rejuvenating Masque. Og resultatet – når en vis portion rødmen har fortaget sig – er en flot, glat hudoverflade med masser af frisk udstråling.