Trends og tendenser
 
Sommer 2009
 
 
Sommerens farver
 
Sommeren er over os, og makeuppen byder på dejlig solbrun naturlighed med et twist af pangfarver. Især blågrøn aqua-marine er it-farven til sommer.
 
 

Cool Beauty fra Jane Iredale
Cool Beauty kalder Jane Iredale forårslooket 2009 inspireret af havet og stranden, hvor især den blågrønne aqua-farve går igen. I Triple Eye Shadow er farverne grågrøn, gråbrun og blågrøn aqua. Aquamarine 24-Karat Gold Dust er en glimmerpudder, der kan bruges allover. Øjnene indrammes med Liquid Eye Liner i farven Pinot Noir, og læberne er neutrale eller pink. Mini-Matte Finish Powder fuldender looket med en matterende effekt.
 
 
 
 
 
 
Varme chokoladebrune farver fra Elizabeth Arden
Elizabeth Ardens sommerlook, Bronze Minerals, er inspireret af varme, chokoladebrune farver og friske, stærke nuancer. Pure Finish Mineral Bronzing Powder giver huden et blødt sun-kissed look. Sunlit Bronze Beauty Kit er en palet af strandfarver til øjne og kinder. Til øjnene sandfarver med et strejf af havblåt - også som eyeliner - og til kinderne rosa. Læberne fuldender looket med perlefarver og tropiske lip shines.
 
 
 
 
Helena Rubinsteins Golden Beauty
Golden Beauty Bronze er Helena Rubinsteins sommerlook i varme og gyldne farver. Tinted Sun Gel farvet gelé giver huden en strålende glød. Fås i 3 nuancer. Tan Enhancer er en gylden gelé, der giver huden et frisk skær. Farverne til øjne og kinder er gyldne og suntanned, og læberne plejes med Royal Jelly Top Coat, i transparent eller kobberfarvet med gyldne gnister. Lash Queen kommer i vandfast Bronze Edition (one shot).