Aaah, sommer, sol og ferie. De fleste danskere er startet eller skal snart starte deres sommerferie, hvad enten det er en rejse sydpå eller under de hjemlige himmelstrøg. Her er nogle gode tips til, hvad du skal tage med i toilettasken.
Brug små størrelser
Mange kosmetikmærker sælger deres produkter i små rejsekits her i ferietiden. Gå efter rejsesættene, hvor du på en lille plads kan få både renseprodukter, hudpleje og dine yndlings-hårplejeprodukter med på ferie. Rejsesættene er i øvrigt også en god måde at lære nye produkter at kende på, for hvis du ikke helt ved, om du vil investere i en komplet rense- og plejeserie fra et mærke, du ikke har prøvet før, kan du afprøve de forskellige produkter i lille størrelse først og vurdere, hvad du synes om dem.
Restylane Travel Kit med 25 ml dagcreme, 25 ml natcreme og 25 ml cleanser til kr. 299,00 (vejl.)
Vær praktisk
Med lidt snilde kan man finde mange praktiske 2-i-1 produkter og dermed spare plads. Fx kan du få både en fed body butter creme og en lettere body lotion i én krukke med The Body Shops nye Body Butter Duo.
Body Butter Duo fås med forfriskende Floral Acai, beroligende VAnilla, afslappende Macadamia og opløftende Sweet Pea duft.
Plej hår og hud ekstra godt
Sommeren er ofte hård ved vores hår og hud på grund af saltvand, klorvand, sol og forurening. Også aircondition, tør luft og varme kan give irriteret hud og hovedbund. Så husk at tage de almindelige rense- og plejeprodukter med, men også en ansigtsmaske og en hårkur.

SP Repair SHampoo og Mask reparerer, plejer og beskytter det skadede hår, udjævner hårets overflad og beskytter mod yderligere skader. De små rejsestørrelser koster kr. 25,00 - 35,00 for 30 ml (vejl.).
Når huden udsættes for ekstra megen sol og samtidig dækkes dagligt af masser af creme og lotion, bliver den nemt varm og fugtig. Huden kan blive irritabel, og der kan skabes betændelsestilstande og svampeinfektioner bl.a. i hårsækkene.
Den danske hudplejeserie Lavandal er baseret på lavendelolie (2%), som har en antibakteriel og antisvampe-virkning, så hudens sunde balance genoprettes, og dens overflade-flora normaliseres.
Face Lotion anbefales til normal til fedtet hud og til brug i varme sommerperioder. 150 ml kr. 119,00 (vejl.)
Pas på huden i solen
Husk også håret i solen
Det er ikke kun ansigt og krop, der har brug for beskyttelse mod solen. Håret og hårbunden er også meget udsat og har brug for ekstra pleje. Flere hårplejemærker har udviklet solproduktserier til håret, fx byder System Professional Sun på hele 5 prdoukter i solserien: SP Sun Concentrate, Sun UV Spray, After Sun Shampoo, After Sun Condition og After Sun Fluid, der beroliger hårbunden og beskytter håret.
Nye solprodukter til håret i år:
Kèrastase Huile Céleste. L'Oréal Professionnel Solar Sublime Anti-frizz Conditioning Protective Milk. Matrix Biolage UV Sparkling Lotion for Sun, Pool & Sea
Lær solrådene!
Du kan lige så godt lære dem først som sidst... Solkampagnens solråd: Siesta, Solhat, Solcreme & Sluk solariet. Især de tre første er højaktuelle i sommersæsonen:
SIESTA: Solens UV-stråling er stærketst mellem kl. 12 og 15. Næsten halvdelen af UV-strålingen falder i dette tidsrum. Søg derfor skygge midt på dagen. Skal du opholde dig i direkte sol, så gør det før kl. 12 eller efter kl. 15, når det er muligt.
SOLHAT: Solhat, tøj og skygge er den bedste beskyttelse mod solens UV-stråling. En legionærhat med nakkeskyttelse eller hatte med bred skygge er den bedste måde at beskytte hoved, ører, nakke og ansigt på. OG HUSK OGSÅ AT GIVE BØRNENE HAT PÅ.
SOLCREME: Husk altid rigeligt med solcreme med mindst faktor 15. Og husk, at lige meget hvor meget du smører på, må du aldrig ligge og stege. En god regel er: Én krop = én håndfuld (din hånd passer til din krops størrelse).
Rigtig god sommer!