Tips & tricks
 
2. februar 2011
 
 
Pleje af hovedbunden
 
Sunsilk lancerer en ny hårplejeserie - Sunsilk Co-Creations - i samarbejde med nogle af verdens førende hårstylister og håreksperter, som har været med i udviklingen af produkterne med gode råd og vejledning. Vi viderebringer her nogle af de bedste tips til pleje af hårbunden.
 
En af hudplejeeksperten Dr. Francesca Fuscos vigtigste råd er, at sundt hår kræver en sund hovedbund. Huden i hovedbunden er en forlængelse af huden i ansigtet. Problemer med hovedbunden kan forårsages af mange ting, fx brug af for mange kemikalier, dårlig kost, hård behandling af håret eller solskoldning. Dr. Fuscos anbefaler:
 
Fedtet hovedbund
For at forhindre en fedtet hovedbund er det vigtigt at bruge shampoo og balsam, der er specielt udviklet hertil. Skyl ud med koldt vand. Børst håret forsigtigt og undgå at skrabe hovedbunden.
 
Kløende hovedbund
Undgå at pege din hårtørrer direkte på hovedbunden, medmindre du kan skrue ned for varmen, da for meget varme kan udtørre hovedbunden.
 
Skæl
Skæl kan skyldes en række faktorer, fx hormonel ubalance og stress. Sørg for at få fugt nok: indefra ved at drikke tilstrækkeligt med vand og tag eventuelt fiskeolie eller hørfrøolie samt zink dagligt. Udefra ved at bruge et produkt specielt til skæl, som nærer og beskytter hovedbunden.
 
Hårtab
Hårtab kan være symbol på, at du misbruger din hovedbund. Undgå for meget varme fra hårtørrer, fladjern og krøllejern. Hovedbunden kan blive forbrændt, og resultatet kan være hårtab.
 
Hårtab kan også forekomme på grund af dårlig kost, så sørg for at indtage proteiner nok og undgå ekstreme slankekure. Også stress kan være årsag til hårtab. Selve hårtabet opstår typisk først nogle måneder efter en stresset periode, så tænk et par måneder tilbage og overvej, om en stresset periode kan være årsag til hårtabet.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dr. Francesca Fuscos