Granatæble som superingrediens i hudpleje 
Det magiske granatæble har mange gode egenskaber. En af dem er, at olien fra granatæblets kerner beskytter og genopbygger huden. Derfor ser vi flere og flere hudplejemærker med indhold af granatæbleekstrakter. Ja, nogle mærker har lanceret hele granatæble-serier til både krop og ansigt.
Granatæblet er en såkaldt superfrugt – dvs. en frugt med et exceptionelt højt ernæringsmæssigt indhold, først og fremmest af forskellige vitaminer og antioxidanter. Olien fra granatæblekerner har et højt indhold af antioxidanter som flavonoider og E-vitamin, som beskytter effektivt mod frie radikaler*. Antioxidanterne binder de frie iltradikaler i cellevævet og modvirker dermed hudens aldring.
Foruden sit store indhold af vigtige fedtsyrer og vitaminer har granatæblekerneolie opbyggende egenskaber og en stimulerende virkning på celledannelsen. Olie af granatæblekerner indeholder desuden den sjældne punicinsyre, som fremmer nydannelsen af celler og dermed gendanner hudvævet på en naturlig måde. Derfor er granatæble en effektiv ingrediens i hudplejeprodukter, og er specielt velegnet i antiage-produkter, som skal give huden ekstra næring, beskyttelse og stimulans.
Granatæbler dyrkes mange steder i verden, bl.a. i Asien, Indien, Mellemøsten, Middelhavsområdet og Californien. Der forarbejdes hvert år to millioner tons granatæbler, og der bruges 500 kilo granatæbler til at fremstille et kilo olie.
Murad
Et af de mest kendte granatæble-baserede hudplejemærker er Murad. Dr. Howard Murad har baseret hele sin Vitalic-linje på granatæbleekstraktets gode egenskaber. Nyeste produkt i serien er Pomegranate Exfoliating Mask.

Weleda
Weleda har i år lanceret en hel hudplejeserie,
Pomegranate Facial Range, baseret på granatæbler. Weleda har også en granatæble-kropsplejeserie.
The Body Shop
Natrulift-serien fra The Body Shop er baseret på granatæbleingredienser, og det er både skal, frugtkød og kerner. Udover kernernes beskyttende antioxidanter, indeholder produkterne frugtkødet aquaporiner, som får hudcellerne til at holde på fugten. Fra granatæbleskallen bruges ingredienser, der virker revitaliserende på huden.
Matas
Også Matas har for nylig lanceret en granatæblelinje i deres egen stribeserie. Granatæbleprodukterne er udviklet til moden hud og omfatter bodyshampoo, bodylotion, bodyscrub og deo roll-on.
*) Frie radikaler er den betegnelse man bruger om aggressive molekyler, som beskadiger cellevævet. Med alderen mister huden sin evne til selv at nedbryde frie radikaler.
Tak til Weleda for baggrundsmateriale