Knald på farverne i sommermakeuppen 2011
8. juni 2011
 
Tilmelding til nyhedsbrev
 
 
Friske farver kendetegner denne sommers makeup - og kombineret med en solkysset hud giver det et lækkert beach look. Gul og orange topper hitlisten denne sommer.
 
L'Oréal
 
 
 
L'Oréal Paris kalder sommerlooket for "Fresh Summer". Læberne er ultraglossy med Glam Shine Lip Gloss, huden er gylden og naturlig med solreflekser lavet med Glam Bronze Sun Radiance Trio, og neglene matcher selvfølgelig looket.
 
 
 
 
 
 
Yves Saint Laurent
 
 
 
 
Yves Saint Laurent er gået med på de stærke farver og har blå, turkis og gul i front - endda med en turkis gloss! Men også mere traditionelle pink og koralfarver på læberne.
 
 
 
 
 
 
M.A.C.
 
 
M.A.C. fyrer den max af i alle regnbuens farver: 16 forskellige farver til øjenlågene, fire farverige mascaraer, grå, lilla, jadegrøn og marineblå. Herudover fem forskellige former for "kropsmakeup", der både giver huden farve og shimmereffekt. Og en helt ny Cool Liquid Powder til ansigtet, der har pudderets lethed og vandets kølende friskhed kombineret med en shimmer-effekt.
 
 
 
 
Giorgio Armani
 
Giorgio Armani har designet et look med glitrende guld inspireret af sandets skiftende nuancer fra nøgne toner til intense farver. Heat Bronzer Pallette giver en solkysset glød og Heat Sheer Lipstick kommer i fire nuancer, der gør læberne bløde med et nude look.
 
 
Chanel
 
 
 
 
 
 
Chanel tror på bløde pasteller og grønlige nuancer til øjnene, blide rosa-koral-nuancer til læberne - og lys beige, rosa... eller knaldgul til neglene! Hertil solpudder bestående af 4 nuancer, der kan børstes sammen eller bruges hver for sig.
 
 
 
 
Yves Rocher
 
 
 
 
Hos Yves Rocher hedder sommerens look "Jardin des Nymphes" og er inspireret af vandets blå-grønne nuancer, idylliske åkandeblade og spillet mellem lys og skygge. Til looket lanceres også guldglitrende, duftende vand med ekstrakt af åkande, som fremhæver hudens solgyldne skær. Endvidere lanceres en eau de toilette i sommerkollektionen med en blomstrende akvatisk duft.
 
 
 
 
 
 
Dior
 
 
 
Dior: Tryk på farverne til neglene i neonpink eller orange - fulgt op af lidt blidere, mere transparente versioner i glossformler til læberne. Øjnene iklædes bløde rosa-beige-brune nuancer, og huden fremhæves med særlige glow enhancers og shimmerpuddere i bløde rosa-brune og koral-brune nuancer.
 
 
 
 
Elizabeth Arden
 
 
 
 
 
Elizabeth Arden går ud i det blå... og lillagrå på øjnene følger op med rosapink til læberne og mineralske bronzere til huden og ditto blushes til kinderne.
 
 
 
 
 
 
 
 
Signify Me by Gitte
 
 
Signify Me by Gitte kalder sommerlooket for "Desert Glow" og er inspireret af ørkenvarme farver i nuancerne gylden, kobber, sand, brun, gul og grøn. Alle farver i den mineralske serie kan kombineres og blandes, så man kan skabe sit eget individuelle look.
 
 
 
 
 
 
Se flere makeuplooks til sommeren 2011 i artiklen fra fagbladet Kosmetik om sommerens makeuplooks.