Trends & tendenser
 
Efterår 2010
 
 
Efterårets stylingtips
  
Lasse Pedersen stylingVi har kigget over skulderen på TRESemmés danske Lead Stylist Lasse Pedersen, som stod bag hårstylingen til Bllack Noirs show under modeugen i august. Han beskriver looket som en moderne version af en rock chic: ”Bllack Noirs stil er meget ”rock chic”, og i mange år har netop det look været løst, lidt fedtet og vildt hår, men vi ville gerne at nå frem til en mere sej og sofistikeret udgave: Et mere stramt, elegant og selvsikkert look”.
 
Frisuren er forholdsvis simpel og ret nem at lave for almindelige piger, der står foran spejlet derhjemme. Kort fortalt skal håret samles i en løs knold i nakken, i siderne skal det ligge stramt ind til hovedet, og der skal være et højt punkt på midten for at opnå den skarpe 80'er-inspirerede linje i frisuren. ”Når man skal lave et skarpt look, er en hårlak uundværlig”, siger Lasse Pedersen. ”Her har vi brugt mit absolutte yndlingsprodukt, TRESemmé Volume & Lift Hairspray, som jeg er vild med at bruge til især håropsætninger, fordi den er meget medgørlig; du kan stadig børste og røre ved håret, og du får aldrig så stift et look, at håret mister sin bevægelighed. Desuden er det vigtigt med en hårlak der er nem at børste ud, men som stadig holder på frisuren”.
 
Til at give håret et skrabet wetlook i siderne har Lasse Pedersen brugt TRESemmés 24 Hour Body Sculpting Spray Gel fra det kommende styling-sortiment. ”Jeg har sprayet den på helt inde ved hovedbunden for at kunne skrabe håret så hårdt tilbage. Modsat en hårlak skal man bruge et produkt, der ikke bare lige kan redes ud, men som giver helt fantastisk hold.”
Afslutningsvis er det vigtigt at bruge et produkt, der giver glans. ”Lige i dette tilfælde har jeg valgt en shine spray fra TRESemmé, som giver glans på hele overfladen af håret. Den lægger en hinde, som ved normal brug gør håret glansfuldt og blankt, men til showet her i dag bruger vi så meget, at håret kommer til at se vådt ud. Det reflekterer lyset på catwalken og giver det skarpe look vi er ude efter her”.
 
Lasses råd til danske kvinder
Lasse Pedersens tip til kvinder i enhver alder er, at turde springe ud i flere opsætninger og gøre lidt mere ud af håret til daglig. ”Jeg synes gerne I må gå efter et lidt mere sofistikeret look. Det er faktisk moderne at kreere et look på sig selv, og håret må gerne se mere ”sat” ud end det har gjort i lang tid. Vi har i mange år brugt timer foran spejlet på at skabe frisurer, der ser lidt tilfældige ud, men nu er det altså i orden, at man kan se der er omtanke bag håret. Lav gerne en frisure, der understreger din personlighed, og som måske er mere skarp end tilfældig”, råder Lasse Pedersen.
 
Se hvordan Lasse skaber Rock Chic looket til Bllack Noirs show på Zen Nightclub den 11. august 2010 her:
 
 
 
 
 
Vil du have mere inspiration, så kig også på efterårets hårtrends.