Hudens fasthed
 
29. juni 2011
 
Tilmelding til nyhedsbrev
 
Hvorfor bliver huden slap, og kan vi gøre noget ved det?
 
Kropppen forandrer sig hele livet blandt andet som følge af udsving i vægt, alder og i forbindelse med graviditet. Huden på inderlår og arme mister sin glatte fasthed, det tager længere tid for trykmærker fra tøj at forsvinde, der kommer rynker, og huden ser med alderen ud til at være blevet for stor til kroppens form. Huden mister sin tæthed og fasthed.
 
Hudens bestanddele
Huden er opbygget af flere lag. Hudens understøttende lag hedder dermis. Dermis består primært af kollagene og elastine fibre omgivet af en geléagtig substans, kaldet grundsubstansen. Disse proteinfibre dannes af særlige celler, fibroblasterne, og sikrer hudens spændstighed. Grundsubstansen er "fyldet", der giver huden et fyldigt og sundt udseende. Hudens mekaniske egenskaber er direkte kædet sammen med de dermale fibres kvalitet og kvantitet og grundsubstansens bestanddele.
 
Kollagene og elastine fibre
De kollagene fibre udgør ca. 70% af proteinfibrene og er dermed den vigtigste bestanddel af dermis. Fibrene er faste og stive og giver huden fasthed og hjælper med at modstå følger af stræk og tryk. De elasine fibre er finere, og der er færre af dem. De kan strække sig 150% og gør det muligt for huden at strække sig ud og vende tilbage til udgangspunktet.
 
Alder, UV-stråler fra solen, forandringer i hudens strukturer forårsaget af udsving i vægt eller som følge af graviditet har alt sammen betydning for komponenterne i dermis. Tab af hudens spændstighed skyldes forringelse af de kollagene og elastine fibres kvalitet.
 
Fibrene angribes
Noget af det, der er med til at angribe og ødelægge fibrene er metalloproteinaser og glykationsprocessen.
 
Metalloproteinaser er enzymer, der dannes af de dermale celler. De har til opgave at destruere svækkede fibre. Men med tiden sker der en overproduktion af disse enzymer, som medfører en stigning i destruktion af dermale fibre.
 
Glykation er en reaktion mellem sukkerstoffer fra kosten og hudens naturlige proteiner, der får de kollagene og elastine fibre til at stivne, hvilket fører til en forringet organisation af hudens understøttende lag.
 
De dermale fibres fornyelsesrate er højest fra fødsel til pubertet, siden aftager de med alderen. Det gælder især de elastine fibre, der næsten ikke fornyes efter voksenalderen.
 
Hvordan bevarer man så de elastine fibre bedst muligt? Clarins laboratorier har forsket i netop bevarelsen af de elastine fibre, og det er fokusområdet for lanceringen af Clarins' nyeste produkt Extra-Firming Body Care.
 
 
Emilin-1 proteinet
Elastine fibre består af 90% elastinmolekyler, et netværk af meget små fibre kaldet mikrofibriller og stabiliserende molekyler, der holder hele strukturen fast sammen. Clarins Research har i denne forskning især interesseret sig for et af de essentielle molekyler, der sikrer en sund organisering af dermale fibre, kaldet Emilin-1, og har påvist, hvordan det aftager i mængde med alderen.
 
Emilin-1 er et nøgleprotein, når det gælder om at bevare organiseringen af de dermale fibre. Det befinder sig i grænseområdet mellem mikrofibrillerne og de elastine molekyler og sikrer elastine fibre af høj kvalitet. Proteinet hjælper også med at stabilisere strukturen ved at befordre forbindelsen mellem elastine og kollagene fibre.
 

Elastine fibre
I ustrakt form er elastine molekyler runde. Mikrofibrillerne, som de er bundet til, ligner slappe strenge. Når mkrofibrillerne og de elastine molekyler svækkes, begrænser de kollagene fibre, der er forbundet med de elastine fibre, strækningsevnen for at forebygge, at de brister. Clarins Research har fundet en ny metode til at bevare de dermale fibres struktur og dermed hudens naturlige kilde til spændstighed gennem deres analyse af Emilin-1. Ved hjælp af citrontimian* kan produktionen af Emilin-1 øges og hudens tab af fasthed forebygges, så hudens naturlige spændstighed genskabes.
 
 
*) Citrontimian fås ved at krydse vild timian med almindelig timian og karakteriseres af bladenes stærke citronduft. Det er en kulinarisk og medicinsk urt, kendt for sine fordøjelsesbefordrende egenskaber. I kosmetik har forskning påvist dens evne til at hjælpe med at forhindre huden i at slappes. Den ekstrakt, Clarins Laboratorierne bruger, stammer fra økologisk dyrkning.
 
Kilde: Tak til Clarins for værdifuldt materiale.